Iva Měřínská
Iva’s bedstefar satte første vinstok på deres gård i det sydlige Moravia/Tjekkiet i 1976, siden da blev vingården overtaget af Iva’s forældre og nu er Iva hoppet med på vognen. Det var der dog ingen som havde regnet med, for Iva har det meste af sit liv sagt, at hun aldrig skulle være vinbonde.
En tur til Georgien og mødet med georgisk “Amber” vin fik hende på andre tanker. Hun blev fascineret af deres metoder til at fremstille vin, deres vinkultur og historie, som meget kort fortalt er en af de ældste i verdenen (hvis ikke den ældste). Hun laver i dag også andre vinstile, samt hendes elskede “amber”/orangevine. I dag dyrker Iva 2 hektar med vinstokke, hvor jordbunden primært består af grus og sand.